Digte af Anne Lilleager

DIGTE

Link til nogle af mine digte, der er udgivet på Saxos forlag

http://www.saxo.com/item/17779680

Her er det en blandet samling af skidt og mindre skidt.

Sandslottet

Porten åbner sig

foran dig
og lukker sig
bag dig.

Du er et sandkorn,
som solens stråler skinner i,
et sandkorn af et homogent sandslot ved havet.

Du falder udenfor
en tid,
og porten glider lukkende i bag dig.
Havet gør dig til fremmedlegeme.

Du banker på porten
og bliver forstødt fra massen
som det fremmedlegeme, du er.

Sandslottet skifter form,
smuldre for dine øjne
som en illusion.

Dine fodspor bliver dækket af forandringerne
i sandet ved havet.

Havet overdøver dine ord

- Lytter måske til din sjæl
når du laver nye fodspor.
                                  Anne J. Lilleager


Illusion
Løvet åbner sig
griber efter solen
efter drømme

hvisler i vinden

lukker sig
i mørkets silhuetter
             Anne Lilleager


Isolation
En udlænding
i sit hjemland

Et barn
i de voksnes verden

En glasrude
hvor indersiden af hænder ses
men aldrig mødes.

Måske lukker de først op i morgen. 
                                    
Anne J. Lilleager


Uret

kender
ingen
nåde
     
 Anne J. Lilleager



Drømmen

Han er alles far
fædres, sønners, mødres og døtres
efter kuppet
hvor Jordens Moder forsvandt i eksil

Det er en mange tusindårig gammel mand
som sidder
og spiser æbler af kundskabens træ
helt alene

Han hører alt,
ser alt,
og har uendelig medfølelse og forståelse

Sådan opfattes han,
skønt ingen har set ham

Han er Allah
Jehova
Jesus barnet,
hinduernes visdom,
videnskabernes ledetråd
i al det mystiske.
Han er det primitives liv og ånd
i alle væsner og ting.
Han er digterens poetiske åre
og kunstmalerens inspiration.
Han er alles Odyssé.
Han er selve Paradiset her på jorden
og i al evighed

Han er årsag til
splid,
alle vil eje ham
hver enkelt trosretning

Man slås om hans "rigtige" navn
Der er Ragnarok
i kampen om hans "rigtige" visdom,
om hans mening om den måde,
vi skal leve på

Som selvforkælede, forhærdede
eller forrådte børn
vil vi have,
han kun skal være "vores"
på bekostning af alle andre

Vi vil have magten, æren og evigheden

og tager selv hans velsignelse
med blodsudgydelser
og magtmisbrugets grimme fjæs,
bruger det imod "de andre"

Vi er homo sapiens

Måske
hvis Han ville dele sine æbler
med os
kunne vi få evner
til at konvertere til Humanismen

                               Anne J. Lilleager


Den øde ø
På denne øde ø
må jeg sætte mig
i det højeste træ
på det højeste punkt,
hvor bølgernes hysteriske vanvid,
der vil fortære mig,
ikke kan nå.

Jeg dækker mig med blade
i en hule heroppe,
mediterer over mit næste træk,
for på én eller anden måde
skal jeg overvinde de bølger,
der hele tiden vil vippe mig omkuld

På én eller anden måde
skal jeg blive stærk nok
og have klarhed og overblik.

At prøve kræfter med bølgerne
med de bare næver
og svømmeteori
er døden.

At forvandle mig til
og blive som en bølge
er en tilintetgørende overlevelse
i havets ustandseligt skiftende
og uberegnelige
formationer.

Med opbydelse af alle kræfter
kan jeg så
tænke vinger frem og flyve
og acceptere?

Jeg kan jo ikke i al evighed
have tilhold i hulen.
                           Anne J. Lilleager



Ingen titel

Glatter og glatter,

kan ikke finde de rigtige folder

Vil lige lægge en fold,
jeg ved hvor er ---
                             Anne J. Lilleager



Et vers

Se et vers er godt at have,
du kan få det på din mave
og gå rundt og lege pave,
når du intet har at lave.

Det kan stå på dine kinder,
også der hvor næsen skinner.
Verset i dit hoved finder
ingen, for kun du det kender.

Du kan bare gå og rime,
klippe i det eller lime,
tegne dig en fiskestime
med en klokke, der kan kime.

Når du verset har placeret,
skal du bare være blaseret
og gå rundt som konfirmeret,
som en stor og ny friseret.
                      Anne J. Lilleager
 
Sommer
Drikker af den friske luft,
mens den grønne sommer duft
giver ilt til livet

Mærker duft af snarlig regn;
himlen viser snart sit tegn,
giver vand til livet

Fuglebadekar er skønt
i støvet jord før regn på skrømt, 
sætter smil til livet 
 
                          
Anne Lilleager


Hej
Ensomme mennesker i kulden
mødes på gaden
nikker og smiler
et smil
der varmer for dagen
                 AnneLilleager


Kommunikation ?
Men du kommunikerer jo

med et spejlbillede
af dig selv

I tåler ikke afbrydelser
dig og dit spejlbillede
heller ikke i de lange
sigende kunstpauser
mellem dit small talk
af banaliteter


Gab

Hvor er det ærgerligt
og skuffende at se dig
flyde væk

Jeg troede vi var to

Du vrisser ad mine forsøgsvise input

som vil de give
ridser i dit spejl

Jeg går

Du sidder alene

med dit spejlbillede

forvirret
fordi du opdager
puplikum er gået
                       Anne Lilleager




En laks

En laks sprang op mod strømmen

i bjørnens åbne gab

En fiskers fangst blev snydt til
den store bjørneflab

Balancen i naturen
fik ikke noget tab
                                      Anne Lilleager


Indsigt

Barnet
rækker ud efter blomsten
og ser
valmuens store røde kronblade
falde af frøkapslens mysterier
                                                      Anne Lilleager


For dybt

Dykker dybt
i mørkets dunkle favntag,
hæver mig som hvalen for lidt luft,
ville gerne flyde under solen,
for i dybet er der ej
for mig fornuft
                        Anne Lilleager




Januar digt

I denne mørke tid da kan det hænde

at man i kolde skygger må sig gemme
og håbe på
at solen kan fornemme
det kun er skyggerne der skal forsvinde
                           Anne Lilleager


Lykkestund

Barnet og jeg
vi sad bare der

i ly for stormen

Vi hyggesnakkede om vigtige ting
og tændte et lys af varme

lykkens minutter
mistede sin tidsgrænse

Lyset varmer endnu
                                         Anne Lilleager




Dagen i dag
Hold da lige ferie
hvor jeg går og nyder det
slapper af
og er aktiv med al det
jeg har lyst til

Ingen stress
bare være til
på egne betingelser

Elske hvert minut
af dagen i dag
                     Anne Lilleager


Det gule lys

Den gule farve er i solen

Lysets gule, bløde hvidhed falder ind ad dit vindue


Et væld af gule blade gør vidderne store,
giver et strejf af vægtløshed.
Hvor går alting hen, når det bliver efterår?
Himlen kommer lidt længere ned til jorden

Okkergul hvede
Gule huse med islæt af umbra eller glød
Grågrønne penselstrøj på okkergule stråtage

Det gyldne rav ligger på stranden som stykker af solen
- Fosiler fra fyrtræer, der for årtusinder siden
svedte og dannede harpiks.


Guldet glimter
det hellige og det ophøjede
det misundelsesværdige
galdens gule falskhed.


Men stjernerne er hvidgule, lysende planeter
i skæret af lyset fra solen
Og trækronerne står i et gult lyshav
fordi det er efterår.
                                Anne Lilleager


Strøtanker

Skyggen

forfølger
fortsætter forfølgelsen,
en tro følgesvend
så længe der er lys

Dybet af mørke
har ingen skygge
ingen kontrast

Solen kan skimte
imellem skyggerne
og bryde overfladen

Skygge og lys
i lyset aldrig alene
              Anne Lilleager
  




?

Når dine øjne reflekterer
tanker og skønhed
fra en uudgrundelig verden
der unikt er din

så er jeg fortabt
i glæde og forbløffelse over
livets mysterier
                  Anne Lilleager



Livsaften
Hun er stædig,
når hun kæmper for den selvstændighed
hun er ved at miste,
som årene er ved at tage fra hende.

Hun kæmper
mod den fysiske nedbrydningen
i paradoksal forvirring,
selvom det mentale sind er intakt.

Hun har sin egen naturlov
i sin prisværdige og stolte kamp.
Hun vinder
og rejser sig
igen - og igen.

Hun frygter slutrunden.
Hun er en fighter og en vinder?
               (Om min mor)
                                Anne Lilleager



Smerte

Sidder tilbage med smerten
og usagte ord

vinden rusker
og regnen pisker
ned på den kolde jord

smerten og tabet,
din kærlighed
dæmper de usagte spor

ved du trods alt forstod
lille mor

fordi du var mor
               Anne Lilleager




Vinterhi

Indtil videre
er en hule mod snestorm
værd at være i
                         Anne Lilleager


Ingen titel

Is
uendeligt
og
glitrende sne i solstrejf
                        Anne Lilleager


Tidevandet

Tidevandet ruller
månen ånder ud og
trækker vejret ind igen
Tidevandet stiger
og falder i takt.

Børnene leger i solen
deres bare ben smutter over sandet
ved vandet

De vokser børnene
billedet er det samme
som fra tidernes morgen

Er det nye tider
eller er det et billede
af ebbe og flod,
der ruller
bestandig

Enkeltbilleder kommer aldrig tilbage
de elskede ansigter ældes
ånder ud og

vejret trækkes ind igen
børnene leger stadig
med nye elskede ansigter
i solen ved vandet
mens tidevandet stiger og falder
                             Anne Lilleager




Stilhed
Den blide stilhed sænker sig

over en labyrent af fejltagelser

Det sårede dyrs gråd
lyder fra et sted
hvor det blev væk

Stilhedens dæmpede lys
viser en lille oase
                         Anne Lilleager



Flyttekasser

Mit liv lå en dag i 37 flyttekasser
som endelig blev pakket ud
og stillet anderledes sammen
i en komposition af tab
og ny begyndelse
                                   Anne Lilleager



Indkapsling

Søger en lindring
for det indeni
men kan ikke nå
en indkapslet smerte
der ikke er fri


Efterår

Blade
flyver

hvirvler
rundt i vinden

hjemsted
hvirvles væk

mod horisonter
ingen kender
                 Anne Lilleager
  


Efter dagens travlhed
         
Stille efter dagens travlhed
lister solen ned bag alt det grønne

silhuetter hvisker i det fjerne
om mystik
i nattens dyb af drømme
                                       Anne Lilleager



Dug

De mørke nætters skygge
forsvandt

dugdåber
låner
regnbuens farver
               Anne Lilleager 




Tid

I et åndeløst sekund

stod tiden stille
splintredes
uendeligt
uopretteligt

og fortsatte
som var intet hændt

Græsset voksede videre
på overfladen
                      Anne Lilleager


Snefnug
Sneen daler over mark og huse

snefnug former ord til eng og byer.
Små krystaller fra en fjern kryptering
taler tavst et rigtigt eventyr  
                               Anne Lilleager


Kulden

Kulden lægger

sneens lune tæppe
over mark og træer
        Anne Lilleager



Stjerneklart
Himlen mørkner
alle stjerner klares
mange spørgsmål vil ej let besvares
lys i diamanter
evigheder
er så langt fra Jordens breddegrader
               Anne Lilleager


Aftensolen
gløder i findelt skumsprøjt
i regnbuens farver

Horisonten
vugger godnatsang for børn
mod lyset i morgen

Anne Lilleager 16/11-2015










Overskrift 1

Kobberblade
Solens fine stråler falder
ind i dråber

Diamanter
sidder på et kobberblad

Guldberandet
efterår

på min palet
                     Anne Lilleager



Vinter

På den anden side
af vinteren
bag en uigennemtrængelighed
venter et liv
                  Anne Lilleager


Stjernetæppe
Som et stjernetæppe
lægger sneen sig hvid og beskyttende
over vintersøvnen.

Livets sommer blev opført i levende musik
og takkede af.

Publikum gik hjem
fyldt af livet på godt og ondt.
Sagde godnat.

Spirende håb ligger og venter
under overfladen.
             Anne Lilleager



Strejf af vemod

Følte et strejf af vemod

over al det de mistede
i det de ikke fik set og oplevet

Dem der selv sagde farvel
og lukkede livets dør bag sig

Kunne jeg bare sende dem et brev
eller snakke
mest om det nuværende

Jeg mistede
Ved de det?
                          Anne Lilleager



Skyen
Oppe på skyen tænkte hun,
da hun så ned over afgrundens ubestemmelighed,
at hun ville vælge at være lykkelig
                 Anne Lilleager


Rejse i kærlighed
Hun steg på rejsen
mod det ukendte

Under farten greb han hendes hånd
og holdt fast

Han ledte rejsen
Han glemte at spørge
Hun lod ham lede
med kun få afvigelser
og protester

Da rejsen løb af sporet
og han var væk
styrede hun mod fjernere mål
med hans genfærd ved roret
                            
Anne Lilleager

Restituere
Sindet må hvile
i dag
i rolighedens dæmpede lys
tanker må være
tanker
uden et digt
           Anne Lilleager




Små glæder
Små glæder
boblende helt nedefra.

En kaffemaskine med termokande
et etui til mobilen
En lille pige der siger: "Hej".

Blob blob
glæden er ikke til at styre
bobler over
fraktioner af bobelforklaringer
som eneste forklaring.
                                  Anne Lilleager



Ærlighed
Ærligheden vokser
så overraskende ubesværet
og falder ofte
i unåde
                                              Anne Lilleager


Angående forståelse
Stuen er blid
solen skinner på en anden måde
dagen er anderledes
Ude i haven
ser muldvarpen mod lyset
gennem sprækken i jordskorpen

Af sted på arbejde.
Chefen er sur,
har lagt en besked af uretfærdigheder.

Indkøb på vejen hjem
"kassemanden" skælder ud,
siger indigneret
at jeg skal betale ved kassen
og ikke ved varerne,
for så får han ondt i ryggen af at vende sig.
Og nu har han oven i købet sagt det pænt.

Hjemme er stuen blid
og midt i min frustration
undres jeg over
ingen opdagede,
at ude i haven
sprækker jordskorpen af kommende liv
                                  Anne Lilleager


Katastrofen
Tyrannernes krig
mod deres egne

Terrorens krig
mod medmennesker

Sultens og sygdommens - skrig
mod de rige,
der har maden
og laboratorierne

Atombombens og kemiske våbens
evige trusler

Håbløshedens kulmination
før verdens undergang.
Den gode natur
Moder Jord,
det eksistentielle livsgrundlag
går selv til angreb
i uoverskueligt
og ufatteligt hensynsløst
raseri.

Vi bygge op,
har gjort det før,
samler stumperne
i en begrebsverden,
der bliver underlig betydningsløs
og medmenneskelig.
              Anne Lilleager



Midlertidigt ude af drift
Rædselsfulde vrede
utæmmet som oprørt hav.
I et uset indre.

Tærende på den energi
der skulle bruges opbyggende.

Hvad er meningen?
Jeg er vred på vreden.
Der er hverken årsag eller svar.

Vekslende mellem smukke,
fredfyldte midlertidigheder
raser den
og giver mig dårlig samvittighed.
Venter på indsigt af
bagatellers meningsløse
og ringe betydning.

Ingen andre er involveret,
så jeg synder ikke mod nogen
undtagen mod mig selv og Gud.

Jeg gemmer mig lige væk et par dage
med
"midlertidigt ude af drift".



Du er på vej
Du er på vej
hvortil ved jeg ikke
og jeg er bange,
jeg ville gerne kunne nå dig

Du har kæmpet så hårdt
for at træde på den faste sti
og nu forlader du den,
vil føle dig selvstændig
og uafhængig.

Men jeg tror på dig
du min dybeste kærlighed
du har min fulde tillid,
fordi du har alt det rigtige i dig.

Jeg tror på
at du vil lytte rigtigt
når du går videre,
for på din nye vej
holder du dem i hånden
der er dig aller kærest.

Jeg respektere dit valg!
                       Anne Lilleager



Pottemageren
Vi former ler

som vi hærder
i gløder fra bål

Vi tror på
at de intakte figurer
ikke smuldre eller knuses

Vi former fremtid,
gløden og troen hærder

Vi tror på
at varmen fra gløden
er for lang tid,
at det nuværende står uændret

Alligevel
falder blade mod jorden
i gløden fra solen
og kan ikke sættes tilbage på træet

Oprydning eller forfald
er op til den enkelte

Jeg vil starte på en ny lerfigur  
                            Anne Lilleager



Drømmedigt
Tør nu de blanke tårer bort
og se at solen smiler,
snart bliver træet koldt og sort,
når efteråret iler.

Det giver blæst det efterår
og blafre gyldne blade,
de drysser snart som sne og står
i bunker på min gade.

Og himlen males lys igen
mens solen langsom glider
med styrken, hvor den rejser hen
til klodens varme sider.

Så trækker jeg gardinet til
og tænder for min varme,
i hyggestund i stuen vil
jeg skrive ved min arne.
                                         Anne Lilleager



Hvorfor skrive?
Synes jeg har så meget
af gode og dårlige
indtryk.
Så meget vil jeg gerne fortælle,
er fyldt til kanten
af alt det levende.

Undertiden vil det ikke frem,
det sidder bag en sort skærm
og vil ikke fungere.
Men jeg ved,
det må være der,
så jeg kan tale,
give udtryk,
så jeg ikke forsvinder
ind i den sorte skærm.

Poesien er som en lille blomst,
der ikke kender sine muligheder,
men lykkes det for den at åbne sig
og blive en blomst,
så har den hele universet i sig.

Jeg skriver fordi,
det er mit sjælelige udtryk,
fordi der er noget
større og bedre
der gerne vil ud,
eller blot fordi jeg synes
jeg har noget at fortælle
som er væsentligt.

Jeg vil gerne skrive
også når der er sort skærm
eller måske især,
for ikke at forsvinde.
                      Anne Lilleager




En engel
Det var bare en engel
der kom ned et øjeblik
og hviskede mig i øret
på vej mod himmelrummet.

Jeg havde tabt glæden tidligere
og det går ikke,
for jeg tror Gud har stor humor
og livsglæde.
Ellers kunne han ikke være Gud,
og jeg kunne ikke være mig.
                                     Anne Lilleager



Skelettet
Engang

efter angsten havde forfulgt mig i lang tid
stoppede jeg op
uden at flygte,
og rørte ved det ulækre og slimede skelet.
Som en vinder

Skelettet faldt sammen
forbavset
og meget fornærmet,
knækkende i knæ
- ja jeg lagde rigtig mærke til det kræ -
smuldrede
forsvandt.
Men efterladende et hul.

Hullet eksisterer endnu
sidder et sted
lokkende og frastødende
som håber det,
at jeg måske en dag
nysgerrigt vil gøre det større.

For det gik aldrig op for mig
om det i virkeligheden var
et uskyldigt skelet,
der bare ville have anerkendelse.
Men jeg er ikke sikker.

Derfor sidder hullet der endnu
- overset.
og gør mig mørkeræd
som en sidste grænse
for udfoldelse.
                                    Anne Lilleager



De skyldige
Vi faldt
i arbejdsløshedens afgrund.

Var tabere,
fanger af systemet.

Gabestokken ventede,
og de måtte godt spytte på os.

Ved dommerbordet stod vi i kø
og fik det synlige stempel:
"SKYLDIG
i arbejdsløshed,
næste mødedag er om 3 måneder".


Stemplet
kunne ikke udviskes af vores tid.
          Anne Lilleager



Missekat
Strækkende

Gab
Listende
Glidende
Spejdende
Krummende
-Aha-
Haps

Siddende
Bøjende
Slikkende
Solstråler
Pelsstriber
Penselstrøg
Ihærdighed

Solfang
Døsighed
Mildhed
Søvn

- Ryk -
MAD
                  Anne Lilleager

Haiku

 

Solsorten fløjter

hvad mon han vil fortælle?

Regnen er stilnet

             Anne Lilleager  

Vrøvledigt

Med paraply og gummestøvler

går min lille hund og vrøvler

for hun ved at katten sover

når det regner,

og hun lover

benspænd

hvis den ud sig vover.

 

Synes støvlerne var mange

de sku købes dobbelt gange

 

Ser på mig og tager noter

et par ben og to par poter

 

Mener at vi hver især

skal betale tre til hver

               
Anne Lilleager


Engang

 

I forelskelsens lys

der brændte af inspiration

skrev jeg digte

nåede højderne i et luftkastel

tonet i tiden

 

© AL 2. oktober 2018

 

         

Overskrift 1

HÆNDER

Hænder skelnes lige så let som ansigter
gengives i hukommelsen
millimeter for millimeter
som et elsket ansigt

Hænder er fingerspidsernes unikke følsomhed,
fingeraftryk til personregistret
og underskrift for analfabeten

- de døves talerør
de blindes syn

- hjernen og
sindets redskab
der adlyder tanker
og følelser
som en del af en helhed

- formen
den yndefulde
den postulerende
den markante
den kærlighedsgivende
den hårdtslående

- indholdet med stregerne
inde i hånden
der spår om fremtiden
forudsat at osv.

- dualismens bedste symbol
venstre og højre
feminin og mandig
samhørighed
den anden hånd
er modsat den første
altid

Dine dejlige hænder
giver varme og liv
til hver en afkrog af mit sind
og min krop
i gengældt kærlighed

Under huden
forenes en menneskehed
adskilt af hænder
af ansigt
af krop


Aftentur i regn (haiku)

Blade af kobber
fra somre i storhedstid
ligger i græsset

blanke af regnen 
i skæret fra lygterne 
- mørke mod lyset 
              9/1-2015 Anne Lilleager


 

Venten på bussen
ved en næsten mennesketom busholdeplads
med alt det vigtige
derhjemme
kan overraske
når solen er på vej ned


23 sept. 2015


Aftensolen
gløder i findelt skumsprøjt
i regnbuens farver


Horisonten
vugger godnatsang for børn
mod lyset i morgen


Anne Lilleager 16/11-2015  


LOMMEFILOSOFISKE BETRAGTNINGER


En ny time,
en ny dag,
et nyt år ...

et nyt liv – thja…


en døgnflue lever et døgn
en hund i 12 år
et menneske, en havskildpadde
og elefanterne
lever 80 år
sådan cirka


universet
er 13,7 milliarder solår
det er sørme godt regnet ud


stjernerne blegner
bag lysår


solen forgår
om 4-5 milliarder solår
sådan cirka
og skues i lysår
måske
fra en fjern beboet planet


det store fjerne
det små nære
en cirkel
cirkler i cirkler
en besynderlig enhed


minut
sekund
nanosekund
nedtælling


klokker på jordkloden
ringer et nyt solår ind
og lyset vender tilbage
hvor VI bor lige nu


raketterne fejre
med konfettistjerner
på himle
min hund er bange


RIGTIG GODT NYTÅR!


31.12. 2015 AJL.


Overskrift 1

Ordbrud fra min altan

(lige før regn)

 

Biler

bag

grønne træer

glimter i solen

 

Blæsten bryder

i tørre tårer

mod jorden

varsler opbrud

regn

 

To børn

løber på løbehjul

 

Jeg funderer

går amok

i tankespind

som en edderkop

i skjul fra kluden

eller på jagt

efter fluen

 

Grenene

i deres grønne selskabsskrud

bøjer sig

bukker

inklinerer for vinden

danser i samhørighed

 

En gråspurv

sætter sig på jorden

utålmodigt et øjeblik

hurtigt forsvinder kattens chance

 

14/5-16 AJL



ØJEBLIK

Midt i det grønne
er gule, røde og hvide juveler
og himlen er blå

Træerne duver
fuglenes travle snak
lytter til ungerne

Vi går her
og er en del af nuet
af det stadige øjeblik

Anne © 31. maj -18



Af Anne  ©
Opgave
Vrå højskole uge 29, 2017 ©

FAR OG SØN
ANNO 1914

1) Oh kære fader lad mig gå
i krigen hen at vandre
jeg vil en rigtig trøje få
og være med de andre

En uniform er stort at ha'
med hjelm, gevær og lanse
kasket skal jeg ha' på hver dag
om aft'nen vil jeg danse.

2) Min kære søn la' vær' me' det
du har det bedre hjemme
i krigens front kan alting ske
du oplever det slemme

For dine venner de kan dø
der dræbes fra kanoner
i krigen er der ingen mø
og ingen dans på roser

3) Men alle andre kære far
går stolt i krig for landet
vi bliver mænd den sag er klar
og lærer meget andet

Og når vi hjem fra fronten når
er pigerne til stede
vi stor beundring fra dem får
når vi skal dansen træde

4) Min kære søn men inden da
vil du i krigen være
i skyttegravens mudderklæg
med død omkring dig kære

Måske du aldrig kommer hjem
og mor og jeg vil græde
og altid bærer sorg min ven
i det er ingen glæde

5) Min kære far du ej forstår
at jeg for landet kæmper
og jeg medaljer mange får
som sorgen for dig dæmper

Jeg har besluttet mig og fluks
jeg skriver til jer snarest
jeg er jo ik' en bangebuks
der ta'r det som er rarest

6) Farvel min søn så lad da gå
trods uro stort mig nager
de fremmed' magter må du slå
så de ej mer' os plager

Jeg hilser mor og hun får trøst
du kæmper for os alle
imens du drager ud mod øst
vi dagene vil tælle 


STRENGENES SYMFONI

 
Han sidder der og spille på sin lille mandolin
en står og spiller cello og en anden violin
et strengespil fortoner sig mod himlens univers
jeg sidder opp’ i træet så jeg ikke er på tværs

Nu løfter jeg min vinge og jeg flyver opad op
forbi fru Jensens tørresnor langt væk fra træets top
på skyerne jeg sidder lidt, her sidder jeg så blødt
jeg svæver gennem stjerner som jeg aldrig før har mødt

Et samlet billed’ rummer alt, på en gang jeg det ser
det’ fattigdom og rigdom, børn og gamle, unge, fle’r
jeg svæver rundt om jorden hov der er en klippesats
jeg ryger i en afgrund og bli’r ganske ganske kvast

En vigtig streng er sprunget og det lyder med et smæld
som hele verdens undergang er samlet i min sjæl
jeg ser mig om og børster mig og pudser mine fjer
så rejser jeg mig op af sølet, hvad er det der sker?

En kontrabas gav larmen og sku’ lave lidt tju bang
den hørte ikke til men gav et ekstra supplement
og mandolinens ene streng den sprang i glædesrus
Så nu er jeg tilbage på min gren, blot lidt konfus

 © Anne J.L. 

Overskrift 1

Sommerfugletræ

Sommerfugle

flagrende

danser 
om hinanden 
fest i farver

hver til sit
dykker
leger 
letter
flagre væk
i solen

© Anne Lilleager 2017

 

Et skær af lys igennem regn

- første sommerregn 
trommer mod regnhætten
 
regnfrakken  
billeder af camping i regn 
regn mod taget

naturen er tørstig
suger vand og vågner
vågner efter vinter

lyset 
spreder sig
hurra for regnen

© Anne Lilleager, 4. marts -17

 

Bagagestress

Mariehønen Evigglad
med sneglehus på ryggen sad
mens Søren snegl fik vinger på,
 
og sådan påklædt sku de gå

Og sådan fløj de på besøg
de hilste pænt på fugl og frø,
lidt bladlus og lidt nektar fik
med gulerod de med som slik

Så smed Marie ud sit hus
og Søren smed sit vingesus,
de tog på Camping begge to
med kun et hus og seks par sko

Morale kan man ikke få
logikken må man gætte på
men har du set et hus med sko
og vinger på, hvor man kan bo?

© Anne Lilleager, 2.feb. -17

 

En ny dag dukker op 
drypper fra himlen 
våd og kold 
forstøvet 
Dagen gider vist heller ikke at stå op

© Anne Lilleager, 13. feb. -17

 

Juletræet står og viser sig
er så smukt med julepynt og gaver
nisserne omkring de vigter sig,
venter på at fylde deres maver.

Juletræet står endnu i hytten,
er så smukt med pynt selv uden gaver,
årets skive viser tyve sytten,
hvad mon nisserne på hylden laver?

Julepynten den skal bare væk
ned et år endnu i flere kasser,
juletræet tages med på træk,
drysses ned i affald som det passer.

Endnu har et år passeret tiden
for det går da lidt for hurtigt, ikke?
Nisseleg i kasser - magisk viden.
Træet går til genbrug – jeg vil strikke.

Anne L, 1. januar 2017

RIGTIG GODT NYTÅR

 

Haiku

Blade af kobber
fra somre i storhedstid
ligger i græsset

blanke af regnen 
i skæret fra lygterne 
- mørke mod lyset

  © Anne Lilleager, 17. sept. – 16

 

Bølgerne slår mod båden 
sløvt vuggende 
genspejler himlen 
og lyset  
vender alting på hovedet
Anne 28/11-16