Ungdomsdigte -historie

Af Anne Lilleager

Link til nogle af mine digte, der er udgivet på Saxos forlag:

http://www.saxo.com/item/17779680


Forglemmigej

En lille blå forglemmigej
tag den og sig ikke nej,
gem den i dit hjerte ind
så den aldrig visner hen

Den er så lille dog så stærk
i farven overmagtens værk,
så ren, så fin som kun de få,
og dog er den kun af de små

Måske du nok vil tabe den
og ikke tage den op igen.
Mit hjerte gav, kun mindes jeg,
en lille blå forglemmigej
              Anne Lilleager16 år



Forårssmil

Et lille smil

de sære ord,
som trylles ud
af forårsjord

En flygtig vår,
den lyse sjæl,
der ånder bag
et kildevæld

Et strengespil,
et instrument
er bare hørt
men ej bekendt

For forårsluft
er bare til
for at forsvinde,
når den vil 
             Anne Lilleager 20 år

dag
dug
let
eng
ung
fugt
forår
stemmer
vand
krusning
blå
hvid
spejl
træ
jord
græs
kvæk
træstub
    Anne Lilleager ca. 18 år



Vagtmanden

 

Et interview!

 

Det var mellem jul og nytår. Sneen dalede fra himlen og malede sin farve på alt. Midt i sin glæde over skønheden, den fremtryllede, fyldtes sneen med kådhed og gav tegn til nogle af de små snefnug. De lo en lille klingende latter og landede på vagtmandens kasket, overkanten af hans briller og på hans tøj. "Goddag, snemand," sagde jeg, "må jeg tage et interview af dig?" Det fik jeg lov til.

 

"Hvilke strande er det egentlig, du går vagt ved?"

 

"Min vagtrute strækker sig langs Køge bugt inden for strandområdet i Greve-Kildebrønde og Karlslunde-Karlstrup kommune, en strækning på ca. 12 km. på begge sider af Hovedvej A.2 E.4"

 

"Hvor mange timer går du dagligt?"

 

Turen er som regel fra 5 1/2 til 7 timer alt efter vejrforhold og uregelmæssigheder af forskellig art."

 

"Har du fast arbejdstid?"

 

"En egentlig fast arbejdstid kan der ikke blive tale om, eftersom ruten helst skal gennemføres på uregelmæssige tider af døgnet."

 

"Er der noget, der hedder nattevagt?"

 

Hver niende, tiende eller fjortende dag bliver vagtruten gennemført om natten, men på disse natture er der altid en medhjælper med, fordi risikoen for overfald o.l. er størst om natten."

 

"Går du vagt hele året?"

 

"Nej, da hele vagtsystemet er lagt an på eftersyn af sommerhuse, der som regel kun bebos i højsommeren, begynder vagtruten først omkring 15. september og slutter efterfølgende år 15 maj."

 

"Hvordan er det at arbejde med politiet?"

 

"Al kontrol med arbejdet som vagtmand er underlagt politiet, og det foregår godt og gnidningsløst. I de tilfælde, hvor et nært samarbejde finder sted, f.eks. ved forbrydelser, er det nødvendigt."

 

"Samarbejdet med politiet, hvordan foregår det?"

 
"Alle vagtabonnenters navne er indskrevet både i en protokol, hvoraf vagtmanden og politiet har hver et eksemplar, og på stationen, hvor der forefindes navnekartotek, så begge parter hurtigt kan finde

den enkeltes navn og telefon nr."

 

"Hvordan kontrollerer politiet, om du har gået din rute?"

 

"For at politiet kan kontrollere, om der er gået vagtrute, medbringer vagtmanden et kontrolur. Ved de huse, hvor der er anbragt kontrolnøgle, som passer til uret, drejes nøglen i uret. Numrene på disse nøgler stemples ned på en hvid papirstrimmel. Samtidig trykkes klokkeslættet på samme strimmel, der som underlag har et farvebånd. Politiet kan så se, når de tager strimlen ud af uret, hvornår turen er gået, og hvor lang tid den har taget."

 

"Har du nogen hund til at passe på dig?"

 

"Vagtselskabet, der i øvrigt hedder "Strandboernes vagtselskab", forlanger, at man skal holde hund, og at hunden skal følge vagtmanden på alle hans ture både dag og nat. Vagtmanden skal desuden for at vise sin myndighed overfor uønskede personer på vejen og ved husene bære en uniformskasket med guldsnor og bogstaverne C.V. i huen."

 

"Sker der ofte indbrud? Fortæl lidt om det."

 

"Jeg har på mine ture set mange ting, både indbrud og hærværk og har også en enkelt gang været ved at blive overfaldet. Jeg husker engang, jeg kom til et hus lige før det blev mørkt. Tyveknægten gik inde i huset og lyste på alting med en nefalygte og med kasketten trykket helt ned i øjnene. Da jeg råbte ham an udefra, slukkede han omgående lygten, og jeg sprang over hos naboen for at ringe efter politiet, men da jeg ville over til huset igen, blev jeg holdt tilbage og måtte skynde mig en anden vej. Fra den modsatte side af huset kom tyveknægten ud og op ad vejen på cykel og med kasketten under armen. Nu kommer det humoristiske, for da han passerede mig, slog han efter min hånd og råbte: "Godaften med dig, Peter." Jeg kendte ham. En anden gang havde jeg sammen med en kollega (og min hund ikke at forglemme) besøgt to indbrudstyve på stationen. Under de sædvanlige rutinespørgsmål om alder og højde sagde den ene af dem, da han blev spurgt om højde, idet han rettede sig med synlig stolthed, klart og tydeligt: "Et hundrede og otte og firs cm., uden sko." "

 

"Hvor mange rapporter er der ca. pr. vinter?"

 

"Om de forskellige uregelmæssigheder ved sommerhusene skal der skrives en rapport på særlige rapport blanketter, som skal underskrives af vagtmanden og af politiet. Af disse rapporter om indbrud, åbne vinduer og døre, sprængte vandrør o.l. indgår som regel 100 på en vinter eller ca. 1 hver anden dag."

 

"Har du aldrig været nervøs, når du har gået alene om natten?"

 

"Når jeg går alene om aftenen og natten, går jeg faktisk og nyder stilheden og nattens sære lyde, men hvis jeg først bliver træt, får det hele en anden virkning, så får jeg en fornemmelse af, at stilheden virker truende, og så går jeg hjem."

 

"Fortæl lidt om, hvordan du føler det, når du går strandvagt i naturen?

                                                                                                                                                                          

"At gå vagttur er ikke bare at gå turen igennem så hurtigt som muligt, der er mange ting, der gør, at jeg er glad for at gå sådan en tur. Turene begynder jo samtidig med, at sommeren går på hæld. At se naturen skifte både på himlen om aftenen og på træernes blade, at se når sneen lægger sig som et smukt tæppe over træer, huse og veje, ja, da nyder jeg naturen og glemmer de dage og nætter, hvor regnen siler ned, eller når pålandstordenen flænger skyerne og brændingen tordner over revlerne og lader havet vende det hvide ud af øjnene."

 

"Kan du lide selve arbejdet?"

 

"Fordi jeg holder af naturen, bliver arbejdet som vagtmand ikke så trivielt, som man umiddelbart kunne regne med. Mange er de timer, hvor jeg kunne ønske, jeg ikke skulle sjokke rundt om de samme huse gang efter gang, men flest er dog de timer, hvor jeg glæder mig over naturens ophøjede ro og føler mig et med den. Det er en af grundene til, at jeg bliver ved år efter år, selv når jeg om foråret glæder mig til at slippe fri nogle måneder."

 

"Hvad er dit egentlige arbejde?"

 

"Mit egentlige fag er gartner, særlig anlægsgartneri har min store interesse. Jeg er meget glad for at arbejde med haver, prøver at skabe med naturens hjælp en ramme om et hus og dets beboere, se hække vokse sig store, dem man plantede for få år siden, se børnene tumle sig på de grønne plæner, man den og den sommer anlagde, se træerne vokse sig store og kønne."

 

Det var "snemandens" egne ord; han tog vist ingen hensyn til, at jeg havde tænkt mig at skrive dem alle ned. Vi har sagt farvel. Jeg kan se ham børste sneen af sin kasket og sit tøj. Nu pudser han sine briller og går ind til et hus som vagtmand. Det er holdt op med at sne; det må det have gjort, imens vi talte. Mon sneen har lyttet? Klare solstråler bryder frem på den spæde vinterhimmel.

 

Anne Lilleager 18 år.
Om min far som vagtmand ved Greve Strand.


Golgata

Små usynlige rum
af hygge og liv
Den store verden af uro
mod ruden.
Budskaber
sendt fra verden omkring

Stilheden vækker
og boblerne brister.
Ansigters bristede håb
stirre mod stjerner.
Hænder rækker mod himlen
farvet af samme blod

Rummet har ingen tyngde.
Uhørlige råb i natten
grusommere end skriget
stiger fra tavshedens kammer

Jesus kæmper for livsånden
kommer langsomt og træt,
de yderste ædle kræfter
tynges under de tavses vægt,
bøjer hans knæ

Vær stille!
Angsten for skriget taler,
det vil lade Jesus dø
              Anne Lilleager 1971



Sonic Seasons (fortolkning af musikken)
Universel lykke
modstand
medgivelse
mål

Stemning
Kontrast
ro
uro
kamp
orkan
fortvivlelse
sorg
overlevelse

Floden
dalen
brydninger
regnbuen
himlen

Opad
stridende
hvirvlende
planet
mennesker
undersøgende
værende

Jorden
dyr
klagende
forfølgende
hylende
grædende
kaldende

Hjertetakt
tættere
voldsommere
truende

Urskovslyde
stigende
overdøvende

Ekkoet
over lydmurens grænse
i urgammel erindring

Uforløste
evige kor
under troens tag

Forenet
           Anne Lilleager




En hinde brister

En hinde brister.
Hjælpeløs og nøgen trækker den nyfødte vejret i en ny verden.
Voksne forstår.

Træer og blomster vokser mod himlen
og afgrunden skjules i græsset.

Snart formes en anden hinde
beskyttende omkring hjælpeløsheden
og skjulende nøgenheden,
som et smidighedens mirakel er den et værn
mod de videndes oversete faldgrupper.

Voksne bliver vidende,
men lader ofte deres viden sidde i hinden,
omformer dennes fine smidighed til et skjold,
til et værn mod ægte viden fra det virkelige liv,
hvor ægte værdier vokser og virkelighed er styrke.

Skjoldet formes mellem mig og de andre
og mellem dulgte verdner af indre og ydre form.

Vil jeg ud i naturen og se livet
må jeg knække skjoldet.

Når skjoldet i æggeskalsform knækker
kommer jeg ud i en ny verden
hjælpeløs og nøgen.
Og voksne forstår ikke.
                                         Anne Lilleager


(Alle tekster er beskyttet med copyright)


                          
Billedet er fra sidst i tresserne eller først i halvfjerdserne til en fest. Jeg sidder bag ølflaskerne (som jeg ikke har drukket alene), og min veninde Dorrit sidder til højre i billedet med en drink med sugerør.