Fra venstre: Far, Johannes, Astrid, Agnes, Anna, Lisbeth, William, (børnene foran er muligvis Johannes og Kæthius børn), Hans, bedstefar Jens Sørensen, Jacob, bedstemor Marie Schmidt Sørensen, Carl, Viola, Lauge, Johanne, Henrik, Ingvard, Ellen, Ingeborg, Eskild, Gunhild.

Gartner Jens Sørensen fik følgende 11 børn:

 

De to ældste

Johannes og Kæthius med hustruen

Hansine Katinka Hansen

der døde i forbindelse med fødslen af Kæthius.

 

De sidste 9 børn med hustruen

Marie Kirstine Schmidt.

 

Johannes Sørensen (født 29. juni 1890) fik Frode født i 1919 og Helge i 1925 med sin kone Astrid. I 1971 fik han Ole (da var Johannes 81 år) med Margrethe, som var 26 år, og som han delte livet med på sine gamle dage. Alle hans børn lever.
Han bosatte sig i Årslev ca. 12 km. fra Randers og blev brøndbore. 

 

Kæthius Sørensen (født oktober 1891) fik 10 børn med sin kone Anna, hvoraf 2 lever. Dette er Elin Lyngsø, født 6. maj 1926 og Uffe Sørensen, født 6. september 1941. Resten er Gunnar født 31. maj 1920, Arne født 27. januar 1922, Ejlif født 1. aug 1924, Henning født 18. dec 1927 (muligvis 1928), Bent født 17. sep 1930, Birgit født 27.mar 1932 og tvillingerne Ruth & Grethe født 8. februar 1936

Kæthius Sørensen grundlagde Brand-og ambulancestationen og broderen Hans Mikkel Schmidt-Sørensen assisterede ham gennem mange år.

Oplysning op fødselsdatoer er givet af Kæthius' barnebarn Lars Kæthius, som er Eilifs søn.  


Ingvard Schmidt Sørensen
(født marts 1999) fik Ib og Inge med sin kone Agnes. Inge lever ikke mere. Ingvard og Agnes havde Samsø Vandrehjem.

 

Lauge Schmidt Sørensen (født juli 1900) overtog barndomshjemmet og gartneriet  i Hundie (som det stavedes dengang) og forblev ugift og fik ingen børn.

 

Hans Mikkel Schmidt Sørensen (født december 1991) - Hans kone var jordemoder af profession og de fik ingen børn. Han arbejdede som ovenfor nævnt for Samsø brand- og ambulancetjeneste igennem mange år.

 

Henrik Schmidt Sørensen (født april 1904. Han mente, han var indskrevet i kirkens hovedbog med bindestreg mellem Schmidt og Sørensen) fik i alt 12 børn: 7 børn med sin første kone Viola. Dette er Holger, Ina, Laila, Allan, Børge, Ejvind og Bo og med sin næste kone Tilma, som er finne og stadig lever, fik han 5 børn. Jussi, Mette, Esko, Trine og Lone. Tvillingeparret Allan og Børge af første ægteskab døde. Ina døde forsommeren 2014.

Han arbejdede i mange år i Greve som selvstændig gartner. Hans jord lå op til Jerismosevejen overfor Lillevangsvejen.
Senere flyttede han med Tilma til Karise, hvor han også var selvstændig gartner og bl.a. dyrkede  økologiske grøntsager.

Tilma er 80 år i dag (2011) og bor stadig i huset i Karise, hvortil hun flyttede  med Henrik. 


Følgende uddrag,  som jeg synes er relevant, er  af en mail fra min fætter Bo.

Det er skrevet december 2014:

"Du spurgte, hvad far lavede i Norge som 14 årig. Ganske enkelt, han arbejdede. Vores farmor havde en bror, som hed Henrik. Han var noget med noget helseklinik og sanatoriebehandling, havde bl.a. været ansat på Skodsborg Sanatorium. Han var gift med vore fædres tante Annett, som var nordmand. Om de selv startede noget, eller blev ansat på et sanatorium i Arendal, ved jeg ikke, men far skulle op og hjælpe til på dette sanatorium. Lang forklaring, men lige som nødvendig for den fulde forståelse. Morbror Henrik og tante Anett, som de blev kaldt, emigrerede senere til USA, og Anett var i Danmark på besøg engang i begyndelsen af 60-erne.

Hvad Finland angår, så er der selvfølgelig også en historie om det. Far var på et højskoleophold som ung (vistnok Rødkilde Højskole), her blev de forespurgt, om , der var nogle, der kunne tænke sig, at tage til Finland, og lære finlænderne at dyrke sukkerroer. Min far, det eventyrlystne menneske, meldte sig straks, selv om han aldrig havde set en sukkerroe. Folkene bag projektet må alligevel have ment, at han kunne bruges, han var i hvert tilfælde deroppe 2 somre, hvor han den anden sommer fik Olaf Jensen (hvis du husker ham) med der op.

Mosede Fort og fars ophold der, har jeg naturligvis hørt en del om i min barndom, og sikke da et held, at jeg kunne finde det billede frem, da GLAF spurgte efter sådan et."


Ingeborg Marker Jacobsen, døbt Schmidt-Sørensen (født juni 1906) fik 3 børn ( Hans , Eskild og Ellen ) med Jacob Marker Jacobsen (maskinarbejder). De boede i Karlslunde ligesom Ingeborgs søster Lisbeth og Jacobs bror Carl, der også blev gift. Eskild lever ikke mere.

 

Johanne Schmidt Sørensen (også gift Sørensen)  (født april 1908) fik 3 børn med Peter og de bosatte sig i Bøvlingbjerg, Vestjylland. De 2 er tilbage, som er Leif og Marie, født 1945. Kurt lever ikke mere. 

 

Peter Schmidt-Sørensen (født september 1909. Han købte i halvtredserne bindestregen mellem Schmidt og Sørensen) fik med sin kone Eva 4 børn: John, Anne, Finn og Ingelise. John døde fem år gammel i 1947.
Peter købte et stykke jord over for det nuværende Greve Stadion. Han oparbejdede sin eget gartneri og erhvervede sig de sidste arbejdsår, efter jorden var solgt, som anlægsgartner for nye tilflyttere ved Greve Strand, hvor han har anlagt de fleste haver langs Jerismosevejen og i området. 
Fødselsdatoer, se under "familien" i menuen. 

 

 

Lisbeth Marker Jacobsen, døbt Schmidt-Sørensen, (født januar 1912) blev gift med Karl Marker Jacobsen (kunstmaler på den kongelige porcelænsfabrik). De boede i Karlslunde. De fik Jens.  

 

Gunhild Schmidt Smith, døbt Schmidt-Sørensen, (født 6. april 1915, døde 31. marts 2016) fik børnene Jytte, Johnna (født 16. august 1945, døde 2009) og Rita med William Smith, som overtog Greve Strandbil i 1945. Forretningen lå over for Greve Badehotel. 
 

                               (Redigeret 15. april 2016)   

Min far i hans æblehave med fremavlede æbler, som han viser frem for Roskilde Dagblads fotograf på hans 80 års fødselsdag 1989.