Noveller og børnebøger, der er udgivet på Saxos forlag

Kære jer, der tager jer tiden til at kigge ind her!

Jeg har forsøgt mig lidt som professionel, idet jeg har udgivet tre trykte bøger:

"Kriminoveller og andre historier til gys og hygge" er udgivet 2016

"Hannas verden - Ve' du hva'?" er udgivet 2017 (det er en børnebog skrevet på autentiske oplevelser fra min opvækst ved Greve Strand 1947-1950)

"Kosteskabet - for sarte sjæle med humor" er udgivet 2019.  

Jeg har ligeledes udgivet nogle e-bøger. 

Trykte bøger og e-bøger kan findes på www.saxo.com under mit navn Anne Jørgensen Lilleager, samt hos boghandlere og enkelte biblioteker.

Forlagets beskrivelse af novellerne :

Anne Lilleagers novellerne er små anderledes værker, der på intelligent måde skildrer personer og handlinger med lune i et poetisk og billedrigt sprog. De er desuden yderst spændende. De er værd at læse og kan stærkt anbefales.

Beskrivelse bag på børnebogen "Hannas verden - Ve' du hva'?"

Hanna er fem år. Hendes bedste ven er Ole, der er hendes kat. Hun fortæller ham alting, og han går med alle vegne.
Hjemme hos hende bor Ole, hunden Pia, hesten Bjørn, mor, far og en meget farlig edderkop.
Hun fortæller også om sin legekammerat Jens, og om dengang hun gik i børnehave.

Citat fra bogen:
Og ve' du hva'? Der er en meget farlig edderkop ude på dasset. Den kravler rundt oppe i hjørnet, når jeg sidder der. Så falder den ned i en lang tråd, kravler op og falder ned. Den kigger på mig hele tiden.
Men så lukker jeg øjnene og løber hurtigt ud, inden edderkoppen opdager det.

Historien har almen og historisk betydning. Den giver et glimt af tiden 1947 i børnehaven og til 1950, som er fortællingens udgangspunkt.
(Handlingen foregår ved Greve Strand, som området var dengang. Børnehaven lå i Tåstrup).

Teksten egner sig til højtlæsning for mindre børn. Den er fortalt i jeg-form og hele vejen igennem fremført med den femåriges måde at tænke på.
Bagved ordene ligger smil og eftertanke for voksne.

_______________________________


De aktuelle bøger (tre trykte bøger og seks e-bøger) kan findes på:
www.saxo.dk under Anne Jørgensen Lilleager

De fleste af dem er ikke kopieret ind nedenunder.